| 
| En
oplevelseshave midt i København |
|
|
Sansehaven i Fælledparken er projekteret af landskabsarkitekt
MAA Helle Nebelong for Københavns Kommune. Den er anlagt
i 1996, da København var international kulturby.
Københavns
Kommunes brochure om Sansehaven (pdf)
 |
 |
 |
 |
Ingen gynger
Sansehaven er et yndet udflugtsmål for daginstitutioner
og småbørnsfamilier.
På hverdage kommer flere hundrede institutionsbørn.
De farer storsansende rundt mellem stauder, granitblokke og
skulpturer, mens pædagogerne koncentrerer sig om den
medbragte kaffe og samværet med kollegerne.
"Her kunne nu godt være nogle gynger!"
lyder en stående bemærkning fra pædagogerne.
Men gyngerne er ikke nødvendige, for haven appellerer
til børns naturlige lyst til at undersøge omgivelserne
med alle sanser. De digter og finder på, når al
ting ikke er givet på forhånd, og når omgivelserne
lader det være op til dem selv at give tingene liv.
Sansehaven forsøger ikke at konkurrere med legepladserne,
som børn holder så meget af - netop på
grund af gyngerne og alle de andre legeredskaber, der giver
et sug i maven - den er bare en lille have, hvor tiden står
mere stille end udenfor i den pulserende hovedstad, hvor alle
haster afsted for at nå det hele - hvad det så
end dækker over!
 |
 |
Fra idé til anlæg
Allerede i vinteren 1993 spirede ideen om en sansehave i Fælledparken.
Københavns Kommune fik en henvendelse fra en mor, der
savnede udflugts- og udfoldelsesmuligheder til sit handicappede
barn. Friluftsrådet gav tilsagn om økonomisk støtte,
og skitseringsfasen tog fart i foråret 1994.
Rundture til kommunens materialepladser afslørede, at
der lå mange bunker af brugbare overskudsmaterialer, der
hver især rummede historie: gamle klinker fra Rådhuspladsen,
granitblokke fra Fredens Bro, skulpturer fra Nørrebroparken
- rene fund til en sansehave!
Skitser blev til arbejdstegninger, arbejdestegninger blev til
fysiske anlæg, og indvielsen kunne finde sted i juni 1996.
Naturkoncentrat
En sansehaves formål er at kompensere for naturen, når
den "ægte vare" er langt væk og svært
tilgængelig. Den er et koncentrat af natur og skal tale
til alle sanserne og rumme kontrastfulde oplevelser af f.eks.
lys og skygge, hårdt og blødt, sødt og surt,
glat og ujævnt. Mange af disse oplevelser kan skabes alene
ved brug af planter, men mulighederne kan udbygges med sten-
og træmaterialer og allerhelst også et lille, plaskende
springvand.
Sansehaven i Fælledparken er den første offentligt
tilgængelige sansehave i Danmark. Af hensyn til synshandicappede
og kørestolsbrugere er havens enkelte områder klart
defineret med kanter af brosten, marksten, palisader og sveller.
Refugium for gamle skulpturer
Inde i vildnisset mellem træer og buske ligger guden Herkules
og de to gudinder, Dyden og Lasten. Skulpturgruppen er udført
af J. J. Bregnø i 1936 og stod i Nørrebroparken,
indtil den blev offer for så alvorligt et hærværk,
at den blev pillet ned og dømt uegnet til genopstilling.
I Sansehaven gør det ikke noget, at der mangler en næsetip
og en underarm, så nu er skulpturgruppen igen kommet til
ære og værdighed, men med en lille ændring:
Herkules, der tidligere kiggede mod Dyden, har nu vendt blikket
mod lastens gudinde, der sender ham et hemmeligt smil. Hun ligger
henslængt med svulmende vindrueklaser i et vildnis af
vedbend og jødekirsebær. Forfaldet er pludselig
smukt og mystisk midt i alt det grønne.
Historien om skulpturgruppen (pdf)
Lidt om blindehaver/sansehaver
Efter 2. verdenskrig blev der i England anlagt særlige
haver for de, der havde mistet synet under krigen. Det var haver
med krydderurter, roser og kaprifolier.
Begrebet "blindehave" møder man i flere europæiske
storbyer, hvor der i parkerne er indrettet specielle haveafsnit
med duftplanter - ofte plantet i højbede, som også
er nemt tilgængelige for kørestolsbrugere og dårligt
gående. Der er gerne et springvand, der som lydkilde er
god for blinde at orientere sig efter og af og til ses taktile
ledelinier i belægningen. Skilte med punkt- eller storskrift
informerer blinde og svagtsynede om planternes navne.
I Danmark er der siden 1980'erne vokset mange små sansehaver
frem ved børneinstitutioner og plejehjem for blinde og
handicappede.
Udviklingen er sket sideløbende med udviklingen af indendørs
sanserum i såkaldt Snoezelhuse. Det hollandske begreb
"snoezeln" betyder noget i retning af at sanse aktivt
og passivt. I et Snoezelhus gives svært handicappede børn
og unge mulighed for at udvide deres opfattelse af sig selv
i forhold til deres omgivelser gennem sansestimulerende oplevelser
af f.eks. musik, dufte, lys, varme og vand.
En robust have
Det er forundeligt at se, at Sansehaven trods et enormt slid
fra de mange besøgende, er kommet godt i vækst
og hidtil er sluppet for hærværk - når bortses
fra toiletbygningen, som igen og igen overmales med graffiti.
Der passes godt på haven. De slanke Omorika-graner forsvinder
ikke ved juletid, og endnu efter syv år står de
relativt sårbare sanseskulpturer intakte og er hverken
stjålet eller brændt ned, selvom erfarne folk
fra parkdistriktet ved indvielsen af haven i 1996 forsikrede,
at de ikke ville få lov til at stå natten over.
Sjettesansens Port er blevet fornyet i 2003, da den oprindelige,
som var lavet af elmetræ, var blevet vakkelvorn. Den
nye er udført i eg.
Fondsstøtte
Sansehaven i Fælledparken har kostet over 2 mill. kr.
i anlægsomkostninger. Friluftsrådet, Tuborgfondet
og Københavns Kulturby Fond 96 har støttet haven
med tilsammen ½ mill. kr.
I 1997 og 1998 modtog Parkafdelingen mindre beløb fra
en privat familiefond, der således ønskede at
vise sin påskønnelse af haven.
English summary:
Garden of senses, Fælledparken
In 1996 - the year of the culture city - a special
place for children, The Garden of Senses, was opened
in Fælledparken in Copenhagen. It is the largest sensory
garden in Denmark and was the first to be open to the general
public.
The process starts from the beginning of 1994, when the first
sketches were made by Landscape Architect Helle Nebelong who
is specialised in gardens and playgrounds for handicapped
children. Her earlier assignments had been for private institutions
only. It was, therefore, a big challenge to design a garden
of senses, which would be open to the public, situated in
the most frequented public park in Copenhagen.
The Garden of Senses is designed like a maze with winding
paths, leading the visitor past many different experiences:
Several Wonder Spaces with Tangible Sculptures - one sculpture
to each of our senses.
Crossings, a Riverside Scenery with rocks and a Lake Scenery
without water, a Lavender Island, a Maze of stakes. A Bamboo
shrub, a small Garden of Fragrance with a fountain, prickly
evergreens, shrubbery with old, crumbling sculptures, a Pavilion
Garden, a grove of ginkgoes, a Butterfly Garden and a lot
of other elements to discover.
Round stones of granite are placed outside the garden and
make a sort of connection between the garden and the park.
The idea behind the Garden of Senses is to give children
a glimpse of the richness of nature, in order to awaken their
interest, help them to learn about nature and to respect it.
The first Gardens of Senses were created in connection with
homes for children and young people with multiple disabilities,
who were unable to go out and experience "real"
nature. These gardens are usually small plots just outside
the doors of the homes.
The Garden of Senses in Fælledparken has been designed
to be explored and enjoyed by adults and children of all ages.
It has become a popular place and has many visitors.
Many blind and handicapped people also visit and use the garden.
Children of all ages come and train - although they do not
realise it - their mobility and concentration.
The garden is full of contrasts.
The stones are also varied: rough and smooth; round and angular;
small stones that rattle in your hand; big rocks for climbing.
An experience in itself is the sight of Hercules and the
goddesses surrounded by all the greenery. This old sculpture
group used to stand in Nørrebroparken in Copenhagen,
but it was vandalised so it was taken down and declared
unsuitable to be reinstated. In the Garden of Senses it
does not matter if it is missing a nose-tip and half an
arm, so now the sculpture group has been reinstated to be
honoured and valued. Decay is suddenly beautiful and mystical
in this green setting.
Read the official booklet.
|
