Nyheder Naturlegepladsen Den handicapvenlige have Sansehaven Om Helle Geelsgård Andre projekter Skriv til Helle English Forsiden
 
 Profil

Aktuelle foredrag

Artikler - Foredrag - Private opgaver - Opgaver for Københavns Kommune - Legater

Portræt
Foto: Tim Ebikon

Helle Nebelong er landskabsarkitekt MAA, MDL og Master of Public Mangement, MPM. Hun arbejder med design af uderum for alle og er specialist i indretning af sansehaver og legepladser. Essensen er naturlige, smukke og inspirerende steder, hvor menneskers velbefindende og kreativitet udvikles gennem den umiddelbare sansning af natur, kultur og arkitektur. Hendes arbejde og hendes særlige filosofi er anerkendt i ind- og udland, og hun citeres ofte i artikler og udviklingsplaner, der fokuserer på vigtigheden af børns muligheder for at kunne lege ude i naturlige omgivelser.

Helle er indehaver af Sansehaver.dk, som tilbyder en række ydelser fra design, projektering, projektledelse og rådgivning til initiering og koordinering af events og grønne kampagner.
I over ti år var hun ansat i Københavns Kommune. De seneste år som team- og projektleder blandt andet med ansvar for udarbejdelse af Teknik- og Miljøforvaltningens strategi ”Den tilgængelige by”, som blev politisk vedtaget i 2005.

Helle er formand for Dansk Legeplads Selskab, en frivillig forening, hvis formål er at støtte og udvikle legepladsområdet gennem tværfaglig udveksling af viden og erfaring. Selskabet udgiver bladet Legepladsen, der er forum for ny information og videndeling på tværs af interesserne for børns ret til leg.
Siden 2007 repræsenterer Helle Europa på design- og planlægningsområdet i the Leadership Team for the Nature Action Collaborative for Children, NACC, hvis mission er ” to bring together early childhood educators, representatives of environmental organizations, community planners and environmental designers to effect changes that make developmentally appropriate nature education a sustaining and enriching part of the daily lives of the world’s children.“

Helle holder mange foredrag i ind- og udland og er forfatter til en lang række artikler og til bogen Vi leger at…, som handler om børn, leg og læring og indretning af legepladser og sansehaver for børn.


Mission

Helle Nebelong tror på, at natur og skønhed influerer på menneskets psykiske og fysiske balance og velbefindende. I den globale og teknologisk set fantastiske tidsalder, vi lever i, er det af afgørende betydning, at mennesket bevarer sit biologiske tilhørsforhold og kendskab til naturen. Helle er særlig entusiastisk når det drejer sig om at designe steder, hvor børn kan udfolde sig frit, og for hvordan de fysiske omgivelser kan gøres tilgængelige og anvendelige for alle, herunder mennesker med handicap.


Kontakt Helle Nebelong på tlf. 22 44 57 03 eller via e-mail: hellenebelong@hotmail.com

 © Helle Nebelong


Designet af www.Martinity.com