Nyheder Naturlegepladsen Den handicapvenlige have Sansehaven Om Helle Geelsgård Andre projekter Skriv til Helle English Forsiden
 
 Geelsgårdskolen
En multifunktionel have
God tilgængelighed

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens landsdelsdækkende specialskole for elever med forskelligartede funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk og sansemæssig karakter.
Læs mere om skolen på dens hjemmeside.

Haven, som ikke er offentlig tilgængelig, er opdelt i:

· Sansehaven
· Legepladsen
· Strindberghaven
· Aktivitetsområdet

Sansehaven
Haven byder på mange muligheder for fordybelse i fine sanseoplevelser. Der er krydderurter og blomster og buske, som tiltrækker sommerfugle. Belægningerne gennem haven varierer fra brosten, betonfliser, klinker, pigsten og træstød.



Den vestlige del af haven er tænkt som et stiliseret klippelandskab med udsøgte natursten - deriblandt én kæmpe granitsten, der er kløvet og forskudt, således at stien går igennem stenen. En snoet slange af træstubbe i forskellige højder og tykkelser slynger sig langs en sandgrav, der er kantet og hegnet med tovværk ud mod stien.

Under det store gamle kirsebærtræ er en opholdsplads med sol og skygge. For at komme helt tæt på kirsebærtræets stamme er der brudt hul gennem den gamle bøgehæk og etableret en sti, som fører ud i æblelunden.

I den østlige halvdel af sansehaven er der mindre rumdannelser med forskelligt indhold. Tre træer står "på hovedet" med rodnettet øverst. De kan dekoreres efter årstiden, f.eks. med påskeæg til påske, med kulørte bånd og blomster til maj, med klingede vindharper om sommeren og med fugleneg om efteråret.


Legepladsen
Legepladsen tilgodeser børn i alle aldre og kan bruges uanset handicap. Udformningen giver eleverne flere udfordringer bevægelses- og perceptionsmæssigt. Samtidig understøttes børnenes sociale udvikling, idet de får legemuligheder, som er sammenlignelige med andre børns udfoldelsesmuligheder.


Der er både traditionelle legeredskaber som rutschebaner og gynger, og mere specifikke elementer som de to græsbeklædte jordslanger, som bruges til mobilitytræning. Hulebyen, som består af pilehytter og vidjehegn, er bygget af forældregruppen, skolens elever og lærerere under professionel vejledning.

Strindberghaven
Den centrale del af Geelsgårdsskolens have er formet som en forårs- og sommerblomstrende have. Haven er navngivet Strindberghaven og tegnet i 1999, der var 150-året for August Strindbergs fødsel. Den svenske forfatter opholdt sig på stedet i sommeren 1888 og var medvirkende til, at stedet blev kendt i vide kredse. jf. Stedets historie.

Strindberghaven er makeret af en blomstereng, der slynger sig i en bølgebevægelse fra vest til øst over mod skoven. Æbletræerne har derved fået karakter af en lille lund med en bund af tulipaner i tre farver: rød, hvid og gul. Der er også Kejserkrone i klynger.


Når alle forårsløgene er blomstret af overtages scenariet af en sommerblomstrende eng domineret af valmue, kornblomst og hvid okseøje. Der er indplantet grupper af bonderoser og en enkelt gruppe syrener.
Plantevalget er hentet fra Strindbergs essay Om pessimismen i den moderne gartnerkunst.

Værket kan spores direkte tilbage til forfatterens ophold på "Skovlyst", som den hvide villa hed dengang - i sommeren 1888.
Der er anlagt stier gennem området, hvor man kan komme i nærkontakt med de tusindvis af tulipaner, de blomstrende frugttræer og lidt længere hen på sommeren: den overdådige blomstereng.

Som et skarpt modstykke til det lyse og lette, står Kæmpethujaen som en sort trold med sit mørke indre, som man kan blive helt opslugt af. Den repræsenterer, kan man næsten sige, Strindbergs mørke, dunkle kræfter. Der er anlagt en sti ind igennem træets mørke og tætte volumen.
I området mellem kæmpethujaen og muren ind mod gårdspladsen er det planen at placere føleskulpturer, der forestiller et udvalg af de fjerkræ og firbenede væsner, der levede indendørs såvel som udendørs på frk. Frankenaus tid, og som Strindberg og andre forfattere har skrevet om. Skulpturerne tænkes udført i hhv. træ, sten og keramik. Det skal være muligt at komme helt tæt på figurerne og kunne opleve dem gennem hænderne. De skal være havens landmarks, som børnene kan genkende og navigere efter.Strindberghaven er lys og fyldt med blomster og solflimmer i al det grønne løv. Den er tænkt som en hyldest til det store forfatterskab.

Der er mange fine gamle fuldkronede træer, som skulle bevares i forbindelsen med nyanlæggene i haven: Tulipantræ, Lind, Taks, Kæmpethuja og Douglasgran.
Ved at gennemtænke plantevalget overalt i haven, er der skabt mulighed for gode oplevelser hele året rundt. Fra de første forårsbebudere i farve og duft til stærke efterårskulører og visne frøstande, der holder sig opretstående vinteren over og bliver til smukke skulpturer, når sneen lægger sig.


Indvielse oktober 1999


Aktivitetsweekend april 2000

Aktivitetsområdet
Det nuværende aktivitetsområde er noget nedslidt og skolen ønsker forbedringer i form af nye løbebaner, længdespring med asfalteret tilløbsbane og sandgrav samt et asfalteret område til Meldrethspil: Roboule, kegler (kugle- og keglespil) tagrender til bolde og pæl med tov til kegler.
Der er også ønsker om en forhindringsbane dels med faste dels med flytbare forhindringer.

Stedets historie
Stedets kulturhistorie går langt tilbage. I 1700-tallet var det skovfogedsted, i 1800-tallet blev det privatbolig med skiftende ejere. Den nuværende hovedbygning "Skovlyst" - nu kaldet "Hvide Villa" - er opført i 1856 som en lystgård beliggende ved Kongevejen syd for Geels Bakke og grænsende op til Geels Skov.

I 1884 arvede Louise Annine Frankine de Frankenau (1848-1922) Skovlyst efter sine forældre. Hun ansatte en 14 år yngre bestyrer, Ludvig Hansen, til at drive gårdens lille landbrug. Han betroede hende, at han var hendes illegitime halvbror, en hemmelighed som frk. Frankenau så vidt vides kun delte med sin bedste veninde. Alle andre antog, at de to stod i et kærlighedsforhold til hinanden.

Ludvig Hansen var uddannet snedker og stolemager, men havde prøvet lidt af hvert, inden han kom til Skovlyst. Han var ustadig af sind og uengageret i sin bestyrerrolle, og Skovlyst forfaldt langsomt, men sikkert. Han optrådte som amatørskribent, skuespiller og tryllekunstner og lagde sig ud med alle og enhver, så han efterhånden blev en udskældt og spottet figur i hele omegnen. Den økonomiske situation blev stadigt værre, og for at hente lidt penge hjem, fandt Hansen på at udleje en del af husets første sal.
Den svenske forfatter August Strindberg havde siden nytår 1888 boet til leje i en villa i Tårbæk med sin hustru Siri von Essen og deres tre børn. Han var ikke tilfreds med dette lejemål og blev derfor fristet af tilbudet om at bo til leje på et “slot” for 50 kr. om måneden.
Familien Strindberg boede på Skovlyst fra 30. april indtil 2. september 1888, hvor de i stor hast forlod stedet. Opholdet, der udviklede sig meget dramatisk, inspirerede Strindberg til nogle af hans bedste skriverier. De fire måneder kan med rette betegnes som stedets mest begivenhedsrige og skæbnesvangre periode.

Strindberg var i starten charmeret af Ludvig Hansen og hele gårdens maleriske forfald. Han drak oven i købet “dus” med Hansen, der på sin side var smigret over at være i selskab med den berømte forfatter. Det syntes også at være helt i orden, at Strindberg forførte Hansens 17-årige søster Martha Magdalene. Der gik dog ikke lang tid førend de to mænd ragede fuldstændig uklar med hinanden og kom med gensidige beskyldninger mod hinanden, der - kort fortalt - bl.a. medførte, at Ludvig Hansen blev uskyldigt anholdt mistænkt for tyveri, og at Strindberg i panik flygtede til Berlin, fordi han var bange for at vidne mod Hansen i retten. Hansen forsøgte uden held at hævne sig, ved at få Strindberg dømt for voldtægt mod søsteren. De førte gensidige hævnkampe i de efterfølgende år, Strindberg bl.a. ved at skrive novellen Tschandala, der handler om kulturmenneskets kamp mod pøbelen. Selvom handlingen udspilles i et skånsk herregårdsmiljø i 1600-tallet, kunne enhver gennemskue, at Strindberg selv optrådte i skikkelse af kulturpersonen magister Törner, mens Hansen fremstod i skikkelse af den lavpandede og barbariske tater forvalter Jensen, hvis elskerinde, baronesse Iwanoff, var identisk med frk. Frankenau osv.
Tschandala vakte stor opsigt, da den udkom i begyndelsen af 1889. Ludvig Hansen læste den også og blev rasende og hævnede sig bl.a. ved at skrive hudflettende smædedigte om Strindberg. Strindberg rejste tilbage til Stockholm og følte sig længe forfulgt.
Hansen kom i fængsel for ulovligt at have holdt teaterforestillinger på Skovlyst, og i 1890 måtte han og frk. Frankenau forlade ejendommen, der blev erklæret konkurs.

De nye ejere af Skovlyst, Julie og Jacob Chr. Lembcke, var ansete filantroper og dyrevenner og dannede bl.a. “Forening til Dyrenes Beskyttelse”. Det Skovlyst, de overtog, var: ”et dyrenes paradis, en hel Noahs Ark, hvor det vrimlede med høns og kyllinger, gæs og ænder, påfugle og kalkuner, heste og køer, får og lam, katte og hunde og kaniner, som var blevet omhyggeligt passet og kælet for af frk. Frankenau”. Julie Lembcke passede dyrene og stillede mælk og kattemad op rundt om i haven, så alle nabokattene også blev tiltrukket. Da hun døde i 1899, flyttede ægtemanden fra Skovlyst og stedet gik ind i en mere stilfærdig periode.

Kilde:
Søllerødårbogen 19xx: Gjeltehus - Skovly - Geelsgaard. Fra skovfogedsted til vanførehjem af Gunnar Sandfeld

 © Helle Nebelong


Designet af www.Martinity.com